Finders Keepers af Stephen King
A masterful, intensely suspenseful novel about a reader whose obsession with a reclusive writer goes far too far—a book about the power of storytelling, starring the same trio of unlikely and winning heroes King introduced in Mr. Mercedes.
Finders Keepers (dansk titel: De der søger) er fortsættelsen på Mr. Mercedes. Vi genser for en kort bemærkning atter den uhyggelige massakre, hvor en psykopat pløjer en mercedes ind i en tætpakket menneskemængde, og hernæst følger vi familien til en af ofrene. Pete Saubers var bare en lille dreng, da hans far nær mistede livet den nat, men nu nærmer han sig de voksne år, og han har fundet noget.
For nogen og tredive år siden brød en vred ung mand ind hos sit store idol, forfatteren John Rothstein, der havde skrevet de ikoniske bøger om Jimmy Gold - men bøgerne var ikke endt som Morris Bellamy havde ønsket. Rothstein mister livet den aften og sine penge, men vigtigst af alt for Bellamy er den skattekiste af notesbøger, han gemmer væk - fulde af uudgivede historier og mindst én bog mere om Jimmy Gold. Bellamy ryger i fængsel kort tid efter, men ingen finder nogensinde hans nedgravne skat.
Ikke før en ung dreng kommer forbi vel og mærke. En ung dreng, hvis familie desperat har brug for penge. Men Morris vil ikke sidde bag tremmer for evigt ...
Vi følger sideløbende Pete og Morris, der minder mere om hinanden, end de nok selv ville bryde sig om at indrømme (med den store undtagelse at Morris er samvittighedsløs morder).
Trekløveret fra første bog; Bill Hodges, Holly Gibney og Jerome Robinson, dukker ikke op før næsten 75% inde i bogen, hvor de involveres i sagen uden helt at vide hvad det drejer sig om. Det er en ret interessant vinkel at tage med hvad man ellers havde forventet ville være bogens hovedpersoner igen, men her har de bare en birolle. Historien her handler om storytelling og en besættelse af en forfatter og dennes værker a la King's tidligere mesterværk, Misery. Det er om hvordan litteratur kan forme et liv, for bedre eller værre, for evigt. King har atter skrevet en virkelig spændende bog, og jeg kan kun bukke mig i støvet for hvor fantastisk twisted, han formår at skrive sine bad guys. De har så mange facetter. Deres logik giver mening. Det er satans uhyggeligt og sindsygt godt!
Jeg brokkede mig lidt over at første bog i serien var lidt for almindelig, men King får virkelig skruet op for blusset i toeren her. Er man til spænding og krimi, anbefales den på det varmeste.
FINDERS KEEPERS Bill Hodges Trilogy #2 af Stephen King ISBN13: 9781501100079 431 sider / Udgivet i 2015 |
Dejlig anmeldelse! Jeg har endnu ikke læst den første bog i serien, men jeg regner med at gøre det på et tidspunkt, og så er det jo dejligt at høre, at der er noget at se frem til :)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Tak for det, det er jeg glad for at høre :)
Slet