Sjælens Pris af Haidi Wigger Klaris
Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes. Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en gammel profeti går i opfyldelse. Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.
Skyggernes Bog - - - Skæbnens Kald
Jeg har været sød i mine anmeldelser af de tidligere bøger i serien, fordi jeg godt er klar over, jeg ikke er målgruppen. Bøgerne er letlæste, konstant i gang og henvender sig til de 10-15-årige.
MEN i bogen her gaber den simpelthen over for meget, forklarer intet, og det bliver alt for overfladisk. Ally bosætter sig i Underverdenen og får vækket hendes dæmoniske evner, og udover konstante piskesmæld fra Tristans humørsvingninger og hendes "WOW han er lækker", så gås der ikke i dybden med noget som helst. Hvordan accepterer Allys forældre hendes forsvinden fra jordens overflade? Who knows? Hvorfor er Ally noget specielt, og hvorfor har hun specielle magiske evner, som ingen dæmon nogensinde før har haft? Who cares? Hvad betyder det egentlig det at hun er dæmon nu? Sssh. Hvordan ser Underverdenen ud? Mja udover der er tunneller, og alle opfører sig som om de går i skole - Nobody knows. Etcetera. Verdensopbygningen er hul, og vi ved intet om noget som helst.
Jeg havde sat mig for at læse bogen færdig, og den er også hurtigt overstået, men hold nu op, hvor ikke gad jeg den til sidst. Måneder tikker forbi som sekunderne går, og historien pisker hele tiden bare videre, og selv ting, der burde udløse de helt store følelser er overstået i løbet af en halv sætning. Det giver anledning til, man som læser bare tænker "seriøst?".
Selve skrivestilen er fin (omend det hele savner dybde), men plottet var bare et rod, jeg aldrig blev fan af. Den skøjter fra et emne til det næste, der er ingen substans, og jeg havde ingen tilknytning til personerne, mindst af alle Ally. Det er altså bare en ærgerlig afslutning på trilogien. Øv :(
SJÆLENS PRIS Dæmonherskerens arving #3 af Haidi Wigger Klaris ISBN13: 9788758823089 278 sider / Udgivet den 21. oktober 2016 Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. |
Jeg havde det på præcis samme måde med alle bøgerne. Jeg kan godt lide potentialet og historien som sådan - men der er ingen karakteropbygning og nærmest ingen beskrivelser af omgivelserne. Jeg havde enormt svært ved at se billeder for mig, da det hele var aktion og ingen beskrivelser.
SvarSlet